Bliv frivillig rådgiver og gør en forskel
Som rådgiver på Livslinien får du mulighed for at gøre en forskel for mennesker, der står i en svær livssituation. Det kræver, at du vil give af din tid, faglighed og opmærksomhed. Til gengæld kan du engagere dig i et meningsfuldt arbejde, og være med til at give mennesker i krise nyt håb og mulighed for at genvinde noget af det livsmod, som de kan have svært ved at finde.
På Livslinien yder vi anonym rådgivning. Vi har en telefonrådgivning, en mailrådgivning og en chatrådgivning. Du kan vælge, om du vil rådgive skriftligt som mail- eller chatrådgiver eller mundtligt på telefonrådgivningen. Målgruppen for rådgivningen er:
- Mennesker med selvmordstanker
- Mennesker i krise
- Pårørende
- Efterladte
Nedenfor kan du se eller læse mere om arbejdet som frivillig rådgiver på Livslinien og finde information om, hvad vi tilbyder, hvad vi forventer, trivsel og meget mere:
- Webinar - optagelse hvor en ansat på Livsliniens sekretariat fortæller om det at være frivillig rådgiver på Livslinien
- Informationsmateriale - her kan du læse om rammerne for arbejdet som frivillig rådgiver på Livslinien
Du kan også se en film om arbejdet som henholdsvis chat,- telefon- og mailrådgiver.
Du er velkommen til at kontakte Livsliniens sekretariat, hvis du har yderligere spørgsmål. Ring 3332 1119 alle hverdage klokken 10-16.