Mænd er særligt udsat i forhold til selvmord. Her er hvad vi kan gøre for at forebygge

Billede lånt fra www.afsp.com

Af Josephine Marcher og Laura Goret

Hvert år går familier i stykker, når det ubærlige sker, at en mand tager sit eget liv. 

Ét selvmord berører i gennemsnit fem mennesker, hvilket betyder, at flere tusind mennesker hvert år mister en far, en farfar/morfar, en bror, en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret. 

Sidste år døde 377 mænd på grund af selvmord op imod 151 kvinder. 

Den store forskel i antallet vidner om, at mange mænd kæmper en tavs kamp for livet, og at alt for mange mister alt håb og livsmod, og ender med at tage livet af sig. 

Ser vi på statistikkerne, er det tydeligt, at mænd er overrepræsenterede i en lang række forhold, som relateres til selvmordstanker –og handlinger. Derfor sætter Livslinien i anledningen af Mændenes Internationale Dag fokus på selvmordsproblematikken blandt mænd, og hvad pårørende og mændene selv kan gøre, når livet føles svært at håndtere, og tanker om selvmord trænger sig på. 

Hvert år dør cirka tre gange så mange mænd som kvinder af selvmord, selvom flere kvinder end mænd forsøger at tage deres eget liv - et statisk forhold, der i selvmordsforskningen betegnes som ‘kønsparadokset’. Paradokset peger på behov for større fokus på mænds mentale sundhed, og at vi undersøger, hvordan det kan gøres lettere for mænd at åbne op om mental mistrivsel, så de i højere grad end i dag rækker ud efter hjælp i krisetider.

I Danmark er selvmordsraten højest blandt 70+ årige mænd, en statistik, der har været stort set uændret i mere end ti år, ifølge Sundhedsstyrelsen. 

Selvom mænd begår dobbelt så mange selvmord som kvinder, står de for kun 34 procent af henvendelserne til Livsliniens telefonrådgivning, og på chatrådgivningen er tallet endnu lavere, viser Livsliniens interne data.

Data viser også, at mænd, som gør brug af Livsliniens anonyme rådgivning, ofte henvender sig om problemer, der relaterer sig til ensomhed og misbrugsproblemer, og dermed kan det være relevant, at lave oplysning, som henvender sig mere direkte til denne gruppe mænd, der kæmper med et eller begge af problemerne. Dog er det vigtigt, at vi holder os for øje, at alle mænd kan blive ramt af en livskrise - ikke kun ældre ensomme mænd, eller mænd, der har et misbrug. 

Før vi skal se på, hvordan vi kan forebygge selvmord blandt mænd, skal vi kigge nærmere på, hvad der kan ligge til grund for, at de i højere grad end kvinder tager livet af sig selv.

Et fællestræk for de fleste selvmord er, at et menneske ikke tager sit eget liv udelukkende på grund af en enkeltstående begivenhed eller årsag, såsom mistet job eller et knust hjerte. 

Et selvmord sker på baggrund af mange komplekse årsager. Når et menneske befinder sig i en svær følelsesmæssig tilstand, kan det medvirke til følelsen af at være fanget i noget, som vedkommende ikke kan se sig ud af. Det skaber oplevelsen af, at selvmordet er den eneste mulige udvej på problemerne, et såkaldt tunnelsyn. 

Men der er altid andre udveje på problemerne end selvmord, og derfor er det vigtigt, at den selvmordstruede får mulighed for at fortælle om de svære tanker og følelser, så han kan få hjælp i tide. 

Forventninger og normer kan gøre det svært at række ud

I det førnævnte kønsparadoks findes der ikke ét enkelt svar på, hvorfor flere mænd end kvinder tager sit eget liv, men der findes mønstre, som går igen.

Kaster vi et blik på forskningen, tegner der sig et billede af, at kulturelle forventninger og normer til maskulinitet kan føre til, at mænd i højere grad end kvinder får følelsen af at have begrænsede handlemuligheder. Forventningerne og normerne kan både komme fra den enkelte mand, fra mennesker omkring manden og fra samfundet. 

Forventningerne og normerne kan handle om, at manden skal være den stærke problemløser, beskytter og økonomiske forsørger, hvilket kan have den negative effekt, at nogle mænd føler, at de mister deres identitet, hvis de ikke kan leve op til de “krav” som bliver stillet – eller som de forestiller sig andre har til dem. 

Ovenstående forventninger kan for mange mænd også have den effekt, at de oplever dét at søge hjælp som et tegn på ‘svaghed’, og at man har fejlet som menneske og som mand, når man har brug for hjælp til psyken. Det er vigtigt at nævne, at billedet af en “rigtig mand” ser forskelligt ud alt efter alder, social- og kulturel baggrund, samt livsomstændigheder og meget andet og er ofte skabt ud fra stereotype billeder af maskulinitet.

I stedet for at række ud til familie, venner, bekendte eller anonyme hjælpelinjer såsom Livslinien, når livet er svært, vælger nogle mænd at håndtere de indre problemer selv, blandt andet fordi de ikke vil være til byrde for familien, venner eller kollegaer. 

Hvis mænd ikke har værktøjerne til at komme gennem krisen, kan det have store konsekvenser for dem selv og deres nærmeste, hvis de vælger at håndtere problemerne selv og eksempelvis dulmer de følelsesmæssige smerter med alkohol eller stoffer. Det kan også være svært at være pårørende, hvis manden på grund af en ubehandlet depression får vredesudbrud eller isolerer sig. Det er en blanding af alt ovenstående, der i sidste ende kan overvælde manden og få ham til at miste livsmodet. 

Tunnelsyn kan få ham til at tro, at det vil være bedst for alle, hvis han ikke var her mere. Men et selvmord har ofte store konsekvenser for de efterladte, som står tilbage med en dyb sorg og måske skyldfølelser relateret til spørgsmål som “kunne jeg have gjort noget anderledes?” “Ringede jeg overhovedet nok?” “Hvorfor fortalte han ikke om selvmordstankerne?”.  

Mænd skal lige såvel som kvinder mestre modgang i livet

Det er vigtigt at have for øje, at selvmordsforebyggelse ikke kun handler om den altafgørende indgriben, der skal ske, når et menneske er akut selvmordstruet og har gjort sig konkrete planer om at tage sit eget liv. 

Selvmordsforebyggelse handler nemlig også om at tage hånd om de mentale problemer og udfordringer, inden mænd bliver fanget i en spiral af svære tanker og følelser, som netop kan udvikle sig til konkrete tanker om selvmord. 

Forebyggelsen bør derfor allerede begynde, når de er helt unge, eksempelvis i form af læring i at håndtere modgang konstruktivt - blandt andet ved at involvere andre i personlige problemer og ved at tale åbent om sårbare emner. 

Mandeaktivist og forfatter Sebastian Lynggaard refererer på sin instagramprofil, der går under navnet @herligesvend, til en undersøgelse af den amerikanske professor i psykologi, Niobe Way. Undersøgelsens resultater viser blandt andet, at mænd har sværere ved at åbne op og involvere andre i deres indre følelsesliv, fordi de vokser op med en hård og en blød side, som tillægges forskellige værdier og idealer. Den hårde side bliver set som den maskuline - og altså den gode for drenge. Den bløde og feminine side bliver den dårlige, skriver Sebastian Lynggaard.  

Eksempelvis får drengene i barndommen at vide, at de skal ‘mande sig op’, og dermed kommer de til at tro, at de er nødt til at skære den bløde side væk for at leve op til den hårde sides idealer, hvilket kan medføre, at de bliver følelsesmæssigt utilgængelige i voksenlivet. 

Vi kan som samfund og individer arbejde med at bryde med uhensigtsmæssige normer, og i stedet skabe rum og narrativer, hvor sårbarhed og ærlighed ikke ses som svaghed, men som mod - og hvor det at ville skabe sig et godt liv i fællesskab med andre er et udtryk for styrke og handlekraft. 

Hvordan forebygger vi selvmord blandt mænd? 

Et af de vigtigste skridt er at starte den svære samtale. Vi skal normalisere, at mænd taler om deres mentale sundhed, og opfordre til, at det er lige så naturligt og nødvendigt at søge hjælp for psykiske problemer som for fysiske skader. Desværre viser undersøgelser fra Norge, at mænd i høj grad ved, at der findes hjælp hos psykologer, psykiatere eller anden terapiform, men de tror ikke på, at denne hjælp virker for dem. 

Det er vigtigt, at vi får ændret denne fortælling hos mænd, så de i stedet rækker ud efter hjælpen i tide, og ligeså er det vigtigt, at pårørende lærer tegnene på selvmordsadfærd at kende, så de kan spørge ind til eventuelle selvmordstanker. 

Nederst i denne artikel kan du finde konkrete formuleringer, som kan være med til at hjælpe dig med at åbne den svære samtale om selvmordstanker eller anden livskrise.  

Hvis flere mænd skal kunne åbne op om svære tanker og følelser, er det ifølge psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen vigtigt med gode forbilleder af mænd, som sætter ord på at have det svært. Forbillederne bør være nogle, som de fleste mænd kan spejle sig i, og derfor er det vigtigt, at det ikke kun er kendte ansigter, der fortæller om deres succesoplevelser med at komme igennem en livskrise, fortalte han til Livslinien og Mandecentrets debat på Folkemødet i juni 2024. 

Til debatten satte Svend Aage Madsen derudover fokus på, at det er vigtigt, at frontpersonale, som arbejder med sårbare og depressionsramte mænd,  bliver uddannet til at se tegnene: 

“Hvis vi skal nedbringe antallet af selvmord blandt mænd, skal vi blive bedre til at opdage depression hos mænd i langt højere grad end vi gør i dag. I forhold til det offentlige system, kan vi uddanne personale, der møder mænd i deres forskellige livsfaser til at blive bedre til at opdage tegnene og stille de rigtige spørgsmål, så mændene åbner op om deres mentale udfordringer, og samtidig skal personalet præsentere manden for nogle løsningsforslag”, sagde han på Folkemødet. 

Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft, peger også på, at vi skal blive bedre til at opdage selvmordsadfærd hos mænd - især som pårørende: 

“Hvis manden ændrer adfærd ved for eksempel at miste interesse for noget, han normalt brænder for. Hvis han pludselig dropper en interesse for eksempelvis motion eller madlavning eller fravælger fællesskaber, som han ellers har været i, kan det være et tegn på mistrivsel. Der kan det for pårørende være et oplagt og konkret sted at tage fat og dele sin bekymring. Det er okay at være åben omkring sin bekymring og tale om det,  hurtigere end hvad der måske føles naturligt. Al erfaring viser, at man skal italesætte sin bekymring og være vedholdende omkring den. Nøglen er at tale om det og blive ved med at tale om det”, siger han. 

Disse tegn kan du kigge efter

Hvis man er pårørende til et menneske, der har det psykisk svært, men ikke tidligere har haft erfaring med at støtte et menneske i livskrise, kan det være svært at vide, hvornår ens pårørende viser tegn på selvmordstanker.

Den amerikanske organisation for selvmordsforebyggelse, AFSP, har produceret en lille video, som visualiserer, hvordan selvmordsadfærd kan vise sig hos et menneske, og hvorfor det er vigtigt at spørge ind til selvmordstanker. 

Videoen er en del af kampagnen ‘Vi skal tale mørket væk’, som blev lanceret i forbindelse med Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse den 10. september 2023. 

Du kan se videoen hér: https://youtu.be/iYj23f_Kqec

Såfremt du er pårørende til et menneske, der giver udtryk for at have tanker om at tage sit liv, er det først og fremmest vigtigt, at du ikke straks går i panik, men bevarer roen, og med flere spørgsmål får afdækket, hvor svære selvmordstankerne er, og om vedkommende har gjort sig konkrete planer om, hvordan han vil tage sit eget liv. 

Er du i tvivl, kan du som pårørende altid kontakte Livsliniens anonyme rådgivning. 

Kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201

Kontakt Livsliniens chatrådgivning via Chatrådgivning - Livsliniens hjemmeside

Sådan kan du spørge omsorgsfuldt ind til selvmordstanker

Mange er bekymrede for, om det kan gøre skade at spørge en anden, om vedkommende har selvmordstanker, hvilket kan have den konsekvens, at de ender med slet ikke at stille nogle spørgsmål overhovedet. Det er dog meget vigtigt, at vi spørger ind til tanker om selvmord, også selvom det kan føles grænseoverskridende. 

Omsorgsfulde spørgsmål eller ord kan aldrig få nogen til at tage deres eget liv - tværtimod kan det redde liv. 

Men hvordan bør man reagere, hvis ens kæreste, kollega eller gode ven giver udtryk for at have selvmordstanker, og hvilke spørgsmål skal man stille?

Det er altid en god ide at spørge ind til, om vedkommende har gjort sig konkrete planer om at tage sit eget liv.

“Start med at sige, at det lyder som om, at vedkommende har det meget svært, og om det er okay, at du spørger lidt mere ind til det. Bliver din bekymring bekræftet, kan du roligt og omsorgsfuldt spørge, om vedkommende har det så dårligt, at han mon har gjort sig specifikke tanker om, hvordan og hvornår han vil tage livet af sig selv. Har vedkommende konkrete planer, så gå ikke i panik, men fortæl, at du er bekymret, og at du gerne vil hjælpe med, at I sammen kan opsøge lægefaglig hjælp enten ved egen læge, lægevagt eller psykiatrisk skadestue. Du kan også gøre opmærksom på Livsliniens anonyme rådgivningsmuligheder”, fortæller Julie Hoffmann Jeppesen, som er rådgivningsfaglig medarbejder på Livslinien.     

Er der aktuelle selvmordsplaner, er vedkommende i højere risiko for at føre tankerne ud i livet, og der skal eventuelt tages kontakt til psykiatrisk skadestue.  

Fem trin, der kan hjælpe dig til at støtte din kære

Det er vigtigt at holde sig for øje, at dét, der kan hjælpe den ene, ikke nødvendigvis hjælper den anden - både for dig med selvmordstanker og dig, som er pårørende.

Årsagerne til hvorfor nogle tager sit eget liv er mange og komplekse, og vi ved, at det er en svær balance at vide, hvor og hvornår man skal gribe ind - både overfor sig selv og som pårørende til et menneske med selvmordstanker. 

Derfor har Livslinien lavet en video med fem trin, som er vigtige at være opmærksomme på, når du skal hjælpe et menneske med tanker om at tage sit eget liv.

Du kan også se videoen hér.

Det kan være udfordrende at motivere andre til at søge hjælp og selvmordstruede mennesker kan have tendens til at trække sig og afvise hjælpen, men det er vigtigt, at du på en omsorgsfuld måde bliver ved med at gøre opmærksom på, at hjælpen er der, og at der er en anden udvej end selvmord. 

Husk også at passe på dig selv som pårørende. Det kan være svært, at et menneske, man holder meget af, er selvmordstruet. Du er som pårørende altid velkommen til at kontakte Livsliniens chat- eller telefonrådgivning. 

Kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201

Kontakt Livsliniens chatrådgivning via Chatrådgivning - Livsliniens hjemmeside

Har du selvmordstanker? Sådan kan du åbne op

Som tidligere nævnt i denne artikel er det vigtigt, at man fortæller om sine selvmordstanker, så man har mulighed for at få den rette hjælp i tide. Der er en anden udvej på problemerne og de svære følelser end selvmord. Lige nu føler du dig måske til besvær, og derfor undgår du at opsøge eller tage imod hjælp fra dine pårørende. Men uanset, hvordan det føles, så er det vigtigt, at du rækker ud efter hjælp - også selvom det føles rigtig svært.

Undersøgelser viser, at langt de fleste, der har forsøgt selvmord, er glade for, at det ikke lykkedes. Dette beviser, at ønsket om at ende livet med selvmord ofte er midlertidigt, og kan gå over. Derfor må selvmordet ikke blive en endegyldig udvej på et midlertidigt problem. 

På Livslinien har vi forståelse for, at det kan føles som et meget stort skridt at skulle fortælle andre, at man har det så dårligt, at man ikke ønsker at leve længere, og også har gjort sig tanker om, hvordan man skal komme herfra.

Det kan være, at du ikke er vant til at sætte ord på sådanne tanker og følelser, eller at du er bange for at gøre din pårørende ked af det. Det kan også være, at du er urolig for, at den anden vil gå i panik og forsøge at hjælpe dig ud af problemerne, hvilket du måske ikke er klar til. 

Derfor kan det være en god ide at starte samtalen med at give udtryk for, hvordan du ønsker den anden skal forholde sig til den svære meddelelse, fortæller Julie Hoffmann Jeppesen: 

“Start eventuelt samtalen med at sige, at du vil fortælle vedkommende, om noget, du har det svært med, og som du går og tumler med. Forklar, at du i første omgang har brug for, at den anden bare lytter og ikke kommer med gode råd. Du kan tilføje, at I efterfølgende kan tale om, hvad du har brug for, når vedkommende har lyttet til det, du har på hjerte”.

Er det svært at åbne op overfor en nær relation, kan du kontakte Livslinien anonymt. Rådgiverne kan hjælpe dig med at sætte ord på tankerne, så det kan blive nemmere at tale med en af dine relationer. 

Kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201

Kontakt Livsliniens chatrådgivning via Chatrådgivning - Livsliniens hjemmeside