Vær opmærksom: April er “højsæson” for selvmord

April er den måned på året, hvor flest dør på grund af selvmord.
Billede af Julie

 

April er den måned på året, hvor flest dør på grund af selvmord. 

I modsætning til, hvad mange tror, er det ikke i årets koldeste og mørke måneder, at flest mister håbet og tager deres eget liv. 

Selvmord sker altid på grund af flere og komplekse årsager, og derfor er der heller ikke kun en enkel forklaring på, hvorfor selvmordsraten er højest i april. 

Med denne artikel, vil vi komme med nogle af forklaringerne på, hvorfor det lige netop er i foråret, at flest mennesker tager livet af sig selv, fordi vi kan mindske antallet af selvmord, når vi deler viden med hinanden. 

Derfor finder du sidst i artiklen også nogle råd fra psykolog Julie Hoffmann Jeppesen, der er rådgivningsfaglig medarbejder på Livslinien. 

Rådene er til dig, som kæmper med selvmordstanker, og måske er i gang med at lægge planer for, hvordan du tager livet af dig selv. 

Undersøgelser viser, at langt de fleste, der har forsøgt selvmord, er glade for, at det ikke lykkedes. Dette beviser, at ønsket om at ende livet ofte er midlertidigt, og kan gå over. 

Der er også nogle råd til dig, som er pårørende til en person, der har givet udtryk for at have mistet lysten til livet hen over vinteren. 

Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på os selv og på hinanden.

Vær eksempelvis opmærksom på manden, der har mistet sin kone, sit arbejde eller som netop er gået igennem en skilsmisse. Giv af din tid og lyt til den, der er ramt af sorg eller ensomhed og som ikke har nogen at dele sine tanker med. Spørg, lyt og vis, at du bekymrer dig. 

Sådan kan du blandt andet være med til at redde liv i april måned.

God læselyst. 


Har du brug for råd? Kontakt Livsliniens anonyme mail-, chat- eller telefonrådgivning


Selvom solen skinner mere, letter skyen ikke

Solens stråler bryder igen skydækket og bringer varme til mennesker, dyr og planter. dagene bliver længere, og små forårsbebudere i form af spirende knopper på træerne, vintergækker, påskeliljer og krokusser spreder glæde blandt mange, men ikke alle. 

Det er ikke nødvendigvis alle, der mærker livslysten i takt med, at dagene bliver lysere. For nogle ligger vinterens mørke stadig som en dyne hen over sindet, hvilket                kan være med at skabe fortvivlelse hos dem, der står i svære kriser, lider af depression eller andre psykiske lidelser, der kan medføre selvmordstanker.  

Den såkaldte grå sky er ikke lettet på trods af lyset, som tilfører energi til kroppen. 

Sindet føles stadig tungt og gråt, og det er svært at bevare troen på, at livet bliver bedre, når forventningerne ikke bliver indfriet i forhold til alt det, som foråret bringer med sig, og som skulle give livslysten tilbage. Dette kan få nogen til at opgive alt håb om bedring, hvilket forstærker trangen til at ende livet. 

Med den rette hjælp og støtte kan livet blive bedre.  


Lysere dage giver energi til at handle på selvmordstanker    

Her i foråret er det særligt vigtigt at være opmærksom på adfærden hos et menneske, der gennem vintermånederne har sagt ting som, “det ville være lettere, hvis jeg ikke levede”, eller “bare jeg kunne dø, så jeg ikke skulle have det så dårligt”. Når en person har haft depressive tanker og tanker om selvmord i en længere periode, kan det udvikle sig til konkrete planer om at tage sit eget liv. Har man gjort sig konkrete tanker om, hvordan man skal begå selvmord, er det meget vigtigt, at man får den rette hjælp hurtigst muligt. 

Forårets lyse dage og solens stråler kan nemlig medvirke til, at man gør alvor af det. 

Hen over vinteren har man måske været så depressiv, at man havde svært ved blot at komme ud af sengen, og så er det alt andet lige svært at tage sit eget liv, selvom lysten til at dø er stærk. 

Med forårets kommen er driften mod selvmord stadig stor, og man får måske med lysets komme energi til at føre det ud i livet. Dette er vigtig viden for især pårørende, da mange fejlagtigt tror, at den fornyede energi, i stedet vil hjælpe den depressive til at overkomme tankerne om selvmord. Det kan den også i mange tilfælde, men statistikken viser, at der for alt for mange mennesker sker det modsatte. 

Vær også opmærksom, hvis vedkommende skifter sindstilstand, og pludselig virker mere glad, rolig og i en lettere sindstilstand end normalt, på trods af, at situationen og årsagerne til at personen havde fået selvmordstanker, ikke har ændret sig. Dette kan være tegn på, at din kære har taget valget om at dø, og derfor føler sig afklaret eller lettet. 


Dette kan du gøre for at hjælpe dig selv eller din pårørende

Det er vigtigt at holde sig for øje, at dét, der kan hjælpe den ene, ikke nødvendigvis hjælper den anden - både for dig med selvmordstanker og dig, som er pårørende.

Årsagerne til, hvorfor nogle vil begå selvmord er mange og komplekse, og vi ved, at det er en svær balance at vide, hvor og hvornår man skal gribe ind - både overfor sig selv og som pårørende til et menneske med selvmordstanker. 

Herunder vil vi alligevel komme med nogle råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv, eller hvordan du som pårørende kan være en god støtte. Rådene er baseret på indsamlet viden og forskning om selvmordsforebyggelse. 

Hvis du har tanker om, at det ville være lettere, hvis du ikke var her mere, eller det kunne være rart med en pause fra livet, men ikke udtænker konkrete måder at tage dit eget liv på, så kan helt “basale” råd i forhold til at styrke dit mentale helbred hjælpe dig godt på vej, siger Julie Hoffmann Jeppesen: 

“Sørg for at komme ud af sengen, omend det bare er en lille smule hver dag. De basale behov såsom sund kost, motion og søvn kan være nogle af de ting, du helt konkret kan få styr på først. Prøv at se, om du kan få skabt dig nogle rutiner i din hverdag. Sæt vækkeuret til det samme tidspunkt hver dag og forsøg at spise lidt selvom du ikke er sulten. Hvis du i en længere periode har problemer med at sove, kan det være en god ide at tage fat i egen læge”, fortæller hun.

Søvn er utrolig vigtigt for dit mentale helbred, viser undersøgelser. Mediet Videnskab.dk skrev sidste år om et nyt studie, der viser, at selvmord er hyppigere blandt mennesker med søvnsygdomme som narkolepsi, søvnapnø eller blot søvnbesvær. Hvis du ikke sover over en længere periode, kan det have store konsekvenser for dit mentale helbred, og være med til at øge risikoen for selvmord. 

Psykiatrifonden har lavet en guide til, hvad der kan hjælpe dig med at falde i søvn. 

Derudover er det vigtigt, at du kommer ud og får frisk luft! 

Et nyligt studie har vist, at gentagne ophold i naturen har en positiv effekt på den del af hjernen, der hedder amygdala, skriver Videnskab.dk.

Amygdala sidder i en central position af hjernen, og er den del af nervesystemet, hvor følelser hører til samtidig med, at den forbinder forskellige dele af hjernen, blandt andet frontallapper, som har betydning for vores evne til at regulere følelser og dermed evne til at styre impulsivitet. At være i naturen kan derved være en god måde, hvorpå man kan forbedre og styrke det mentale helbred. 


Vær opmærksom på selvmordstrangen

Hvis du har trang til at handle på dine selvmordstanker her i foråret, er det vigtigste, du kan gøre, at åbne op om de svære tanker og følelser til andre, fortæller rådgivningsfaglig medarbejder Julie Hoffmann Jeppesen: 

“Når du fortæller om dine selvmordstanker, har du mulighed for at få den rette hjælp i tide. Der er en anden udvej på problemerne og de svære følelser end selvmord. Lige nu føler du dig måske til besvær, og derfor undgår du at opsøge eller tage imod hjælp fra dine pårørende. Men uanset, hvordan det føles, så er det vigtigt, at du rækker ud efter hjælp, også selvom det føles rigtig svært”, siger hun. 

Undersøgelser viser, at langt de fleste, der har forsøgt selvmord, er glade for, at det ikke lykkedes. Dette beviser, at ønsket om at ende livet med selvmord ofte er midlertidigt, og kan gå over. 

Men hvordan åbner man op om noget, der er så sårbart? På Livslinien har vi forståelse for, at det kan føles som et meget stort skridt at skulle fortælle andre, at man har det så dårligt, at man ikke ønsker at leve længere, og også har gjort sig tanker om, hvordan man skal komme herfra. 

Det kan være, at du ikke er vant til at sætte ord på sådanne tanker og følelser, eller at du er bange for at gøre den anden ked af det. Det kan også være, at du er urolig for, at den anden vil gå i panik og forsøge at hjælpe dig ud af problemerne, hvilket du måske ikke er klar til. 

Derfor kan det være en god ide at starte samtalen med at give udtryk for, hvordan du ønsker den anden skal forholde sig til den svære meddelelse, fortæller Julie Hoffmann Jeppesen: 

“Start eventuelt samtalen med at sige, at du vil fortælle vedkommende, om noget, du har det svært med, og som du går og tumler med. Forklar, at du i første omgang har brug for, at den anden bare lytter og ikke kommer med gode råd. Du kan tilføje, at I efterfølgende kan tale om, hvad du har brug for, når vedkommende har lyttet til det, du har på hjerte”.

Er det svært at åbne op overfor en nær relation, kan du anonymt kontakte Livsliniens mail-, chat- eller telefonrådgivning

Hvis du som pårørende får at vide, at din nære relation har tanker om selvmord, men ikke decideret har lagt planer om at komme herfra, er det vigtigt, at du stiller dig til rådighed, lytter og sørger for at holde kontakten ved lige. Vis, at personen betyder noget for dig. 


Det er altid en god ide at spørge ind til, om vedkommende har gjort sig konkrete planer om at tage sit eget liv. Er der aktuelle selvmordsplaner er vedkommende i højere risiko for at føre tankerne ud i livet:  

“Start med at sige, at det lyder som om, at din kære har det meget svært, og om det er okay, at du spørger lidt mere ind til det. Spørg roligt og omsorgsfuldt, om din kære mon har gjort sig specifikke tanker om, hvordan han eller hun vil tage livet af sig selv. Har din kære konkrete planer, så gå ikke i panik, men fortæl denne, at du er bekymret, og at du gerne vil hjælpe med, at I sammen kan opsøge lægefaglig hjælp enten ved egen læge, lægevagt eller psykiatrisk skadestue. Du kan også gøre opmærksom på Livsliniens anonyme rådgivningsmuligheder”, fortæller Julie Hoffmann Jeppesen.    

Det kan være svært at motivere andre til at søge hjælp, men det er vigtigt,  at du på en omsorgsfuld måde bliver ved med at gøre opmærksom på, at hjælpen er der, og at der er en anden udvej end selvmord. 


Vi ved det kan være svært, da selvmordstruede mennesker kan have tendens til at trække sig og afvise hjælpen. 


Men bliv ved. Det kan redde liv. 


Husk også at passe på dig selv som pårørende. Det kan være svært, at et menneske man holder meget af, er selvmordstruet. 


Du er som pårørende altid velkommen til at kontakte Livsliniens mail-, chat- eller telefonrådgivning. 


Kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201

Kontakt Livsliniens mail- eller chatrådgivning via www.livslinien.dk