Videnskabelig undersøgelse: Mennesker, der er plaget af selvmordstanker, finder “safe space” i lukkede facebookgrupper, men de kan også blive fastholdt i negative tankemønstre.

Mennesker med selvmordstanker, som har svært ved at åbne op om de svære tanker og følelser til familie og venner, finder håb, forståelse og støtte hos ligesindede i lukkede facebookgrupper. Nogle bliver dog også ignoreret eller fastholdt i depressive tankemønstre. Det viser en ny undersøgelse, som Københavns Universitet står bag. Livslinien dykker ned i hovedpointerne.

“Det er meget ensomt at have selvmordstanker. Du kan ikke fortælle til din kone, dine børn eller dine bedste venner, at du har lyst til at tage dit eget liv. Det vil være for svært for dem at bære og putte dem i en svær situation.”

Sådan fortæller et medlem af en lukket facebookgruppe for mennesker, der har brug for at dele tanker om selvmord med andre, som har eller har haft det på samme måde. Medlemmet hedder Søren, og han har ladet sig interviewe i forbindelse med en videnskabelig undersøgelse, som blev offentliggjort for nylig af Københavns Universitet.

Forskerne bag undersøgelsen fik adgang til gruppen med et ønske om at blive klogere på, hvordan systemet og selvmordsforebyggende organisationer kan blive bedre til at forstå mennesker med selvmordstanker, så vi kan hjælpe flere og nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark. Du kan læse flere fakta om undersøgelsen og selvmordsproblematikken sidst i artiklen.

Forskerne fandt frem til, at facebookgruppen primært bliver brugt til at 1) dele tanker med ligesindede; at 2) komme ud med frustrationer; at 3) yde støtte til hinanden medlemmer imellem og tage ansvar, og at 4) give hinanden praktiske råd såsom, hvordan du skal forholde dig til de ansatte i psykiatrien eller socialvæsenet, hvis du vil indlægges/ikke indlægges.

Vi vil i det følgende gå i dybden med de fire hovedpunkter, da den viden, undersøgelsen har frembragt, kan have relevans for mennesker, der benytter sig af lukkede lignende facebookgrupper samt deres pårørende. Vi håber, at artiklen kan bidrage til, at du tager stilling til, om et medlemskab i en sådan gruppe er det rigtige sted for dig eller din pårørende at gå hen med de svære tanker og følelser.

Det er vigtigt at nævne, at Livslinien ikke har adgang til den pågældende gruppe, og derfor kun forholder os til undersøgelsen. Med vores viden og erfaring vil vi sætte nuancer på undersøgelsens resultater.

1) Medlemmerne får forståelse hos ligesindede

Undersøgelsen viser, at medlemmerne i den lukkede gruppe deler deres tanker om selvmord og andre livskriser med hinanden. Flere af de medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen fortæller, at de finder det betydningsfuldt at tale om deres tanker og følelser med ligesindede, som kender til den situation, de står i. De åbne og dybe samtaler, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem, og hvor ordet kan flyde frit, er meget givende, fortæller de i forskningsinterviewet.

På Livslinien anser vi det for positivt og ikke mindst vigtigt, at mennesker med en selvmordsproblematik inde på livet, får luft for svære tanker og følelser. Det er selvmordsforebyggende at dele de svære tanker med andre uden at blive fordømt eller føle sig som en byrde. Det bedste af alle verdener vil for de fleste være, hvis man kan bruge sine nærmeste, da man så også giver dem mulighed for at få indblik i ens mentale helbred og mulighed for at yde støtte og give omsorg. Men vi vedkender, at dette ikke er nemt og en mulighed for alle. Dette kan skyldes mangel på relationer, eller fordi man ikke vil bekymre sine nærmeste eller være til besvær, men også fordi der ligger et tabu og stigma i at tale om selvmord og selvmordstanker. Derfor er det vigtigt, at der findes et online fællesskab, hvor man kan føle sig set, hørt og anerkendt, og det at kunne spejle sig i andre, som står i - eller har stået i en lignende situation, kan have en stor værdi for den enkelte.

Vi mener dog også, at gruppen kan have den negative effekt, at selvmordstanker bliver så normaliseret, at man risikerer at overse, når der er en reel og aktuel risiko for, at et menneske vil tage sit eget liv. Vedkommende får dermed ikke nødvendigvis den rette professionelle hjælp i tide.

Vi gentager gerne, at det er vigtigt at tale om selvmordstankerne. Derfor er det også vigtigt at få perspektiv på livet udefra, og det gør man måske ikke, hvis samtalerne kun foregår med andre i samme situation og i et lukket forum. Der er blandt andet risiko for, at samtalerne bliver et spejl, forstået på den måde, at man hele tiden møder forståelse og accept af de svære tanker og følelser. Men kan dermed blive fastholdt i et billede af, at alt er skidt, som gør, at selvmordstankerne kan forstærkes og håbet om bedring mindskes.

Livsliniens mener også, at det er værd at tage i betragtning, at undersøgelsen viser, at de medlemmer, som får det bedre, har tendens til at blive inaktive i gruppen. Dermed udebliver fortællingerne om bedring, som kan give håb til de medlemmer, som kæmper med selvmordstanker og som kan have svært ved at opretholde håbet.

Derudover er vi bekymrede for, at samtaleemnerne kan fastholde medlemmerne i negative og melankolske følelser og tankemønstre og dermed kan være en barriere i forhold til at få det bedre. Hvis Facebooks algoritmer samtidig ofte minder medlemmerne om, at der er kommet nyt opslag eller anden aktivitet i gruppen, kan andres selvmordstanker og følelser komme til at fylde meget i det enkelte medlems bevidsthed, og bidrage til at gøre synet på virkeligheden forvrænget og mørkere.

Det skal dog nævnes, at undersøgelsen viser, at medlemmerne også deler gode råd i forhold til, hvad de hver især gør for at lede deres opmærksomhed væk fra selvmordstankerne. Et medlem fortæller eksempelvis i undersøgelsen, hvordan det hjælper på tankerne og følelserne at hækle, og en anden finder trøst i musikken. Deling af såkaldte mestringsstrategier mellem mennesker, der kæmper med selvmordstanker, anser vi for at være en styrke i det selvmordsforebyggende arbejde.

2) Korte opslag med her-og-nu-frustrationer får ingen reaktioner

Undersøgelsen viser, at opslagene i gruppen består af lange tekster, som lægger op til, at andre kan byde ind med deres perspektiver, erfaringer og støtte, men også korte tekster såsom: “Jeg har det af lort lige nu, jeg har lyst til at slå mig selv ihjel, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mine følelser, og hvad jeg skal gøre med mit liv!”.

Hvor de lange opslag oftest får mange kommentarer og reaktioner, bliver der ikke i samme grad reageret på de korte “frustrations-opslag” på trods af den voldsomme ordlyd.

En af forsøgsdeltagerne fortæller, at som ikke-medlem kan sådanne opslag virke meget voldsomme, men for gruppemedlemmerne, der er vant til at tale om selvmordstanker, har de ikke den samme påvirkning. Faktisk kan sådanne opslag blive ignoreret, fordi de ikke anses for at lægge op til en dybere samtale om selvmordstanker og eksistentiel krise.

Tre ud af fem forsøgsdeltagere fortæller, at de føler en irritation over frustrationsopslagene, fordi de synes, at de mangler indhold og substans, og derfor kommenterer de ikke på dem.

De korte opslag kan være udtryk for en her-og-nu-frustration, hvor personen bag har brug for at ventilere og få tankerne og følelserne ud for at få det lidt bedre.

Hos Livslinien anser vi også de korte opslag som værende et udtryk for, at vedkommende kan have svært ved at sætte ord på tanker og følelser i samme grad som de medlemmer, der skriver lange opslag. Hvis mennesket, der har skrevet det korte opslag, søger støtte til at overvinde lysten til at gøre skade på sig selv, finder vi det bekymrende, at opslaget bliver ignoreret af de andre medlemmer. Måske er vedkommende bag det korte opslag et menneske, der er meget udsat i forhold til at tage sit eget liv. Når denne ikke får opmærksomhed og den hjælp, der er brug for, kan det efterlade personen i en følelse af isolation og håbløshed og ikke at føle sig hørt, hvilket er meget uheldigt og kan være farligt, hvis man er i sine følelsers vold og har konkrete planer om at tage sit eget liv.

3) Støtte og ansvar

Alle mennesker har brug for støtte og for at få at vide, at de er noget værd, især mennesker i en sårbar position. Livsliniens erfaring er, at mennesker med selvmordsadfærd nogle gange kan føle sig misforstået, når de forsøger at give udtryk for, hvordan de har det. De føler ikke, at de opnår den forståelse og støtte, som de har brug for på det pågældende tidspunkt.

Undersøgelsen konkluderer, at medlemmerne i facebookgruppen finder den støtte og den forståelse, som de ikke kan finde ude i “offline-verdenen”, som er en betegnelse, undersøgelsen bruger om det, der foregår udenfor facebookgruppen - eksempelvis samtaler med venner, familie, egen læge og/eller psykiatrien.

Livslinien finder det er positivt, at mennesker med selvmordstanker finder følelsesmæssig støtte hos hinanden i et trygt online rum fri for tabu og stigma, men vi mener også, at der kan opstå problemer, hvis nogle medlemmer får brug for mere end blot den følelsesmæssige støtte. Nogle gange kan der være brug for at handle yderligere, og her mener vi imidlertid, at moderatorne og medlemmerne får pålagt sig et ansvar, de måske ikke har mulighed for at reelt at følge til dørs, såfremt et medlem bliver akut selvmordstruet.

En af moderatorne i gruppen fortæller i undersøgelsen, at man som moderator og medlem føler, at der medfølger et ekstra ansvar, når man træder ind i gruppen. I undersøgelsen fremgår det, at medlemmerne og især moderatorerne vil kontakte medlemmer, der laver opslag, der giver grund til bekymring om deres sikkerhed.

På Livslinien er vi af den klare overbevisning, at det kan være svært for mennesker, der selv kæmper med selvmordstanker, at påtage sig et sådant ansvar. Står man selv midt i en sårbar og svær livssituation, kan det føles helt uoverskueligt at skulle gribe ind i et andet menneskes offline-liv. Når man gerne vil hjælpe et andet menneske, som giver udtryk for at være i en livstruende situation, men ikke har de mentale ressourcer til at tage handling, kan det skabe en indre konflikt, som kan forværre den mentale mistrivsel hos vedkommende, der sidder foran skærmen og læser et selvmordsopslag.

Der kan opstå mange dilemmaer for moderatorer og medlemmer, hvor vedkommende vil stå i en situation og position, som vedkommende ikke nødvendigvis er klædt på til eller måske ikke har kompetencer, ressourcer, eller overskud til at håndtere. Det kan føre til, at vedkommende handler i strid med det, som er nødvendigt eller gavnligt for det selvmordstruede medlem, som vedkommende forsøger at hjælpe, hvilket vi finder bekymrende.

Vi mener, det er problematisk, at mennesker, som er mere eller mindre selvmordstruede står til ansvar overfor hinanden i en lukket facebookgruppe uden en fagperson til at vurdere, hvornår der bør handles og hvordan, der i så fald bør handles.

På Livslinien anerkender vi og støtter op om, at alle kan hjælpe og yde emotionel støtte til pårørende, der kommer i krise og eksempelvis får selvmordstanker, og at dette også foregår/kan foregå online. Vi ved, at mange finder det nemmere at tage det første skridt og tale om selvmordstanker med fremmede. Dette behøver ikke kun være med en fremmed online, det kan også være med rådgivere på Livslinien, hvor man både kan få emotionel støtte og selvmordsforebyggende rådgivning.

4) Deler dårlige erfaringer med det psykiatriske system

Forskerne bag undersøgelsen fandt ud af, at medlemmerne i gruppen deler erfaringer med mødet med det psykiatriske system med hinanden. De deler også råd om, hvordan man bedst navigerer i psykiatrien. Det kan eksempelvis være, hvad man kan sige til personalet på en psykiatrisk afdeling, hvis man vil være sikker på at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling - eller omvendt - ikke vil indlægges. Det kan også være enkeltpersoner, der blot deler deres subjektive dårlige oplevelser med det psykiatriske system.

Vi forstår godt, at der kan være et behov hos medlemmerne for at fortælle om deres erfaringer fra psykiatrien, også når de er dårlige. Vi mener dog, at det er bekymrende, hvis de delte erfaringer kan afholde nogen fra at søge professionel hjælp eller efterlader nogen med et groft generaliseret billede af det psykiatriske system. På Livslinien hører vi også om mange dårlige oplevelser, men vi hører også om gode behandlere og hjælpsomme behandlingsforløb. Det er vigtigt, at disse fortællinger også får plads i en sådan gruppe, så medlemmerne kan styrke håbet og troen på, at man kan få det bedre. Dette sker nødvendigvis ikke , når de negative fortællinger fylder mest.

På Livslinien mener vi, at det er værd at reflektere over, hvorvidt den lukkede facebookgruppe er udtryk for et strukturelt problem, hvis mennesker med selvmordstanker ikke føler, at de har andre steder, hvor de kan dele deres tanker og følelser i trygge omgivelser, hvor de føler sig mødt og forstået i tilstrækkelig grad.

Livslinien håber, at vi på samfundsplan kan bruge resultaterne fra undersøgelsen, samt opfølgende undersøgelser, til at imødekomme det behov, som gruppen på nuværende tidspunkt udfylder - eksempelvis, at onlinegrupper i højere grad kan bringes ind som en del af tilbuddene i det offentlige.

Fakta om undersøgelsen

Over en periode har en gruppe forskere fra Københavns Universitet fået mulighed for at læse med i samtaler og diskussioner på væggen i den lukkede gruppe. De har også fået mulighed for at interviewe flere medlemmer samt en administrator for gruppen.

Gruppens medlemmer er i alle aldre fra helt ned til 13 år, men de fleste medlemmer er i aldersspændet 18 - 54 år.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Selvmordsproblematikken i Danmark

Omkring 600 mennesker dør hvert år til selvmord i Danmark. Det er mere end tre gange så meget, som dør årligt i trafikken.
Der er hver dag ca. 20, der forsøger selvmord – hvoraf to af disse dør af det. Hvert femte dødsfald blandt unge skyldes selvmord, og selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt de 10-24 årige, hvis man ikke tæller ulykker med.
Flere mænd end kvinder dør som følge af selvmord, og heraf flest ældre mænd over 60 år. De fleste selvmordsforsøg udføres af unge kvinder.

Du kan finde mere viden om selvmordsproblematikken hér.

Det forebygger selvmord, at vi taler sammen, når livet føles svært

Har du brug for at tale med Livsliniens rådgivning?

Du kan skrive til Livsliniens mail- eller chatrådgivning på www.livslinien.dk

Du kan ringe til Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.