Ofte stillede spørgsmål

Hvem er Johanne?

Når du får svar fra skrivdet.dk, er det altid underskrevet af Johanne, som er et fælles navn, alle rådgiverne benytter. Det er altså ikke nødvendigvis den samme rådgiver der svarer dig hver gang.

Din henvendelse bliver besvaret af en frivillig rådgiver, som har tavshedspligt. Alle rådgiverne har gennemgået et særligt uddannelsesforløb i selvmordsforebyggelse samt rådgivning på nettet.

Får jeg svar med det samme?

Skrivdet.dk er ikke en chat, men en netrådgivning. Hvis det er første gang, du skriver til Netrådgivningen, vil vi bestræbe os på at svare dig inden for 24 timer. Hvis du tidligere har modtaget et svar fra Netrådgivningen, kan der gå op til tre dage, inden du får svar fra os.

Kan Johanne se hvad jeg tidligere har skrevet?

Ja, men først når du skriver tilbage til os. Du kan ligeledes se hele korrespondancen, når du er logget ind.

Må jeg skrive selvom jeg ikke har selvmordstanker?

Ja, men vi vil altid spørge til om du har selvmordstanker.

Hvad betyder det når jeg ikke kan oprette en profil?

Hvis du forsøger at oprette dig som bruger på skrivdet.dk, og får beskeden at du lige nu ikke kan oprette et bruger-login, skyldes det for mange henvendelser, som gør at vi ikke kan følge med og overholde svartiden. Derfor henvises du til telefonrådgivningen, hvor du så kan få hjælp.

Hvorfor kan jeg ikke logge på min profil?

Hvis din brugerprofil ikke har været aktiv i et år, vil den automatisk blive slettet. Hvis du igen skulle få brug for rådgivning kan du altid oprette en ny brugerprofil. Du vil dog ikke have adgang til tidligere korrespondancer.

Min henvendelse bliver slettet, når jeg vil sende den af sted?

Det kan skyldtes at du har været logget på systemet for længe. Som det er nu bliver man autologget ud efter ca. 5 timer. Autologout er blandt andet en sikkerhed for dig som bruger, så uvedkommende ikke får adgang til systemer.

Er jeg helt anonym?

Du er 100 % anonym, og vi registrerer ikke din IP- eller mailadresse.

Hvad gør jeg hvis jeg har brug for akut hjælp?

Skrivdet.dk egner sig ikke til akutte henvendelser. Hvis du er så selvmordstruet at du har brug for akut hjælp, skal du enten ringe til vores telefonrådgivning på 70 201 201, som har åben alle dage mellem 11-04, eller du skal kontakte nærmeste psykiatriske skadestue.

Hvis du har gjort skade på dig selv, skal du ringe 112.