Ring til Livslinien på 70 201 201 mellem 11-23 alle dage eller skriv til Netrådgivningen, hvis du:
Livslinien er en rådgivning til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Vi vil derfor altid spørge til, om du har selvmordstanker. Du er også meget velkommen til at kontakte os med andre problemer eller spørgsmål. Viser det sig at være en problemstilling, vi ikke kan rådgive om, vil vi altid forsøge at finde et andet sted, hvor du kan få den hjælp, du har brug for.
Når du ringer eller skriver til Livsliniens rådgivning, er din henvendelse anonym. Vi har ikke nummerviser, og registrerer ikke dine personlige oplysninger eller din IP- og mailadresse. Din henvendelse vil blive registreret, men i anonymiseret form på et skema, og ene og alene med det formål at kunne dokumentere vores arbejde statistisk.
Vi kan finde på at spørge om dit fornavn, men kun fordi det er rart at have noget at kalde dig under samtalen. På netrådgivningen opretter du en anonym brugerprofil. Hvis du vil vide mere om anonymitet på Livslinien, så klik her >
Vi kræver, at vore rådgivere har en relevant faglig uddannelse indenfor eksempelvis sundhedsfag, humanistiske eller sociale fag. Herudover bliver de alle uddannet til at varetage selvmordsforebyggende rådgivning via telefon og mail. Fælles for alle Livsliniens frivillige rådgivere er, at de har tid og lyst til at hjælpe andre.

