Faresignaler

Når et menneske forsøger selvmord eller tager sit eget liv, er det i de fleste tilfælde kulminationen på en længerevarende proces. Det betyder også, at der ofte vil have været en lang række signaler på alvorlig mistrivsel op til hændelsen.

Signaler på mistrivsel

Eftersom signalerne på alvorlig mistrivsel eller selvmordstanker kan være uspecifikke, handler det om at se på personens samlede velbefindende, og især at være opmærksom på afvigelser og markante adfærdsændringer.

Vær derfor ekstra opmærksom på anderledes, ekstrem eller ændret adfærd hos et andet menneske, følelsesmæssige stærke reaktioner og markante udsagn. Det kan være tegn på alvorlig mistrivsel. Derudover er følgende eksempler på mulige faresignaler:

  • Manglende appetit eller søvnløshed
  • Aggressiv adfærd
  • Misbrug
  • Ensomhed
  • Udtalt mindreværdskompleks
  • Udsagn som: 'jeg vil ikke mere', eller 'jeg ønsker ikke at leve længere'

Derudover skal man være ekstra opmærksom på mennesker, der netop har:

  • Modtaget en fysisk eller psykisk sygdomsdiagnose
  • Gennemgået en skilsmisse
  • Mistet en ægtefælle eller et andet nært menneske
  • Mistet et arbejde eller status på anden vis

Hjælp

Sådan hjælper du

Vær åben og direkte i din kommunikation med et menneske i krise. Og vær ikke nervøs for, at dine spørgsmål fremprovokerer uhensigtsmæssige handlinger. Du kan ikke få et menneske til at tage sit eget liv ved at snakke om kriser eller selvmordstanker. Tværtimod opleves det ofte som en forløsning at få talt om det. Tolker du desuden, at et menneske har brug for professionel hjælp, kan du eventuelt tilbyde ham eller hende at tage med til lægen eller på skadestuen.

Det er vigtigt at huske, at selvmordstanker som oftest ikke er udtryk for et ønske om at ville dø, men om at ville slippe væk fra en ubærlig smerte og 'slukke bevidstheden'. Derfor handler det for andre om, at vise den selvmordstruede at man gerne vil hjælpe, lytte og forsøge at reducere den håbløshed, der ligger til grund for de svære tanker. Det er vigtigt, at personen får en opfattelse af, at du er der for vedkommende. Det er derfor vigtigt, at du er omsorgsfuld, og at du ikke trækker dig væk eller bagatelliserer problemerne.

Nogle selvmordstruede kan have svært ved at dele deres tanker med nogen, og det kan derfor være et stort skridt overhovedet at dele det. Derfor kan de også anmode om, at man som pårørende ikke giver "hemmeligheden" videre til nogen. Her er det dog vigtigt, at man insisterer på ikke at bevare det som en hemmelighed, men at man hjælper personen med at få professionel hjælp, så man som pårørende ikke får følelsen af at stå med ansvaret, og så den selvmordstruede får den fornødne hjælp.

Pas på dig selv! At få fortalt, at en nær har selvmordstanker eller truer med at begå selvmord kan være en stor belastning for den pårørende, som bl.a. kan medføre angst, fortvivlelse, tvivl og vrede. Hvis du er pårørende til en selvmordstruet og er i tvivl om, hvordan du skal håndtere det, kan du kontakte Livslinien.

Livslinien kan hjælpe dig

Vil du gerne støtte et menneske i krise, eller genkender du symptomer hos dig selv, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201, chatrådgivning eller netrådgivning skrivdet.dk. Rådgivningen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan gribe situationen an.

Se også andre rådgivningsmuligheder.