Ønsker du at blive frivillig på Livslinien, skal du sende en ansøgning.

I ansøgningen skal du skrive:

  • Om du søger optag på telefon- eller netrådgivning
  • Hvorfor du har lyst til at yde frivilligt arbejde
  • Hvorfor du har lyst til at være frivillig på netop Livslinien
  • Din faglige baggrund
  • Din praktiske erfaring
  • Din alder og bopæl
  • Anden relevant information 

Ansøgningen sendes til Livslinien

Skriv, hvor du har set vores annonce eller hørt om Livslinien - og send ansøgningen til frivillig(at)livslinien.dk eller Livslinien, Postboks 1157, 1010 København K. Mærk ansøgningen 'Frivillig'. 

Ansøgningsfrist

Livslinien har netop optaget frivillige rådgivere, og optager først igen i efteråret 2010 med ansøgningsfrist den 7. september. Ved du allerede nu, at du har tænkt dig at søge til efteråret, er du dog meget velkommen til at sende en ansøgning.

Livslinien søger almindeligvis nye frivillige to gange om året - om foråret og efteråret. 

Informationsmøde og samtaler

Hvis du bliver indkaldt til samtale, skal du også deltage i en informationsaften, hvor du vil få mere at vide om Livsliniens arbejde og arbejdet som frivillig rådgiver.

Mere information

Du er velkommen til at kontakte Livsliniens sekretariat, hvis du har yderligere spørgsmål. Ring 3332 1119 alle hverdage klokken 9-16.


'Når man har haft en alvorlig samtale, er det rigtig vigtigt, at man har tillid til de andre rådgivere, og kan støtte og bakke op om hinanden.'

Frivillig på Livslinien