Livsliniens vigtigste ressource er vores 180 frivillige rådgivere. Dygtige, engagerede mennesker, som har valgt at investere deres tid og ressourcer som frivillige på Livslinien. En indsats som er grundlaget for, at der, hver eneste dag året rundt, sidder rådgivere klar til at besvare henvendelser fra mennesker med selvmordstanker eller i krise.
Der er et stærkt fagligt og socialt fællesskab blandt Livsliniens frivillige. Det skyldes blandt andet det fælles faglige engagement, som styrkes gennem holdstrukturen, uddannelse, kurser, temaaftener og supervision. Det skyldes også den fælles lyst til at ville hjælpe og gøre en forskel for mennesker, der har brug for det. Tilsammen udgør det et stærkt kit.
Aldersmæssigt er der stor spredning. Vi har rådgivere fra først i 20'erne til sidst i 60'erne. Alle har en baggrund indenfor det sociale, sundhedsfaglige, terapeutiske eller humanistiske område. Vores rådgivere er: